Tagensvej 113B, København N

Ny renoveret lejlighed med stor egen have/gårdhave.

Se bolig

Tagensvej 113B, st tv,
2200 København N

  • Kontantpris 2.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 3.539 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1984
  • Boligareal 78 m²
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Kælderareal 15 m²

Ny renoveret lejlighed med stor egen have/gårdhave.

Gennemrenoveret lejlighed med privat gårdhave på Nørrebro

På Nørrebro ligger en pæn og lys lejlighed, som grundet en fuldkommen gennemrenovering i 2020 er i perfekt stand. I et nyt, dynamisk område får I her masser af plads både inde og ude, da lejligheden har en stor, privat gårdhave. I bydes velkommen til et hjem, der kan skabe rigtig gode rammer om et familieliv.

Den rummelige gårdhave skaber dejlige, private muligheder for at komme udenfor, og der er rigelig plads til, at I kan få vennerne på besøg til en stor grill-middag, men også til, at I kan holde en køkkenhave i form af så mange krukkeplanter, som I kunne ønske jer - eller at børnene spiller fodbold og leger under solens stråler. Kort sagt er der lagt op til et dejligt, udendørs familieliv - selv hvis det danske vejr slår om i en let byge, da en del af gårdhaven er overdækket.

Går I ind af terrassedøren, mødes I af en utrolig velbelyst stue, hvilket selvfølgelig skyldes, at den har så mange store vinduer ud til gårdhaven. Det skaber en god dynamik mellem inde og ude - og en rigtig lys stue, der som resten af den moderne lejlighed er nyrenoveret. Renovationen betyder bl.a. også, at jeres pæne køkken-alrum har nye, moderne, diskrete elementer med gode opbevaringsløsninger, og samtidig får I rigelig med køkkenbordsplads samt mulighed for at have et spisebord. Alt i alt et hyggeligt familie køkken-alrum.

Badeværelset, der har en separat bruseniche og fine, store fliser, er ligeledes splinternyt. Træder I ud på gangen, kan lejlighedens tre gode, lyse værelser nås gennem tre separate døre. Alle egner sig perfekt til at være soveværelser eller børneværelser, men der er også rig mulighed for, at I indretter jeres helt egen løsning - måske vil I have et kontor, et gæsteværelse eller et hyggerum i det ene af de tre værelser?

Lejligheden ligger i en ejendom, som har et grønt og dejligt fællesområde med legeplads og boldbane, og udenfor ligger den grønne Nørrebrorute med dens små, overdækkede bord-bænkesæt. Et par minutters gang ad ruten fører til rigelig med indkøbsmuligheder, bagerier samt skoler og institutioner - alt sammen noget, der bidrager til en let og praktisk hverdag.

I det hele taget er denne del af Nørrebro et sted, hvor der sker meget - det er i spirende udvikling, og der er massere af kulturelle tilbud. Eksempelvis i hele området omkring Den Røde Plads, hvor der ligger en større legeplads, og hvor Nørrebro Bibliotek byder på ikke bare bøger, men også interessante, kulturelle begivenheder. Ved siden af finder I også Nørrebrohallen, som har alskens sportslige tilbud - lige fra klatring til badminton - omend den daglige træning måske lettere kan klares i Fitness World, der ligger bare en kort gåtur fra jeres adresse. Går I ti minutter ind mod Nørrebro station, finder I desuden den autentiske Lygten Bazar, der svulmer af gode råvarer og eksotiske specialvarer - et spændende sted.

Skal I længere væk, så ligger den helt nye Skjold Plads metrostation, som er en del af Cityringen, indenfor 5 minutters gang, og Bispebjerg togstation ligger også indenfor en kort gåtur. Og vil I tage bilen, er der en parkeringskælder, hvor I kan leje en plads.

Samlet set får I altså her en fuldkommen gennemrenoveret lejlighed, hvor der er plads til, at en familie kan leve et dejligt liv både inde og ude, da der medfølger en stor, privat gårdhave. Og dette alt sammen midt i det spirende, livlige Nørrebros byliv.

Tagensvej 113B, st tv,
2200 København N

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.