Tom Kristensens Vej 30, København S

LUKSURIØS PENTHOUSE LEJLIGHED MED UDSIGT OVER AMAGER FÆLLED.

Se bolig

Tom Kristensens Vej 30, 7 tv,
2300 København S

  • Solgt pris 4.495.000 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke B
  • Byggeår 2006
  • Boligareal 88 m²
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 1

LUKSURIØS PENTHOUSE LEJLIGHED MED UDSIGT OVER AMAGER FÆLLED.

Kun et stenkast fra Bryggens havnefront og Amager Fælleds florerende vidder står en unik penthouse lejlighed klar til at tage jer med storm. Lejligheden er opført i 2006 og råder over 88 veldisponerede kvadratmeter, der alle skriger af modernitet, kvalitet og nutidig stil. Heri kan den kvalitetsbevidste køber, parret eller den lille børnefamilie nemt finde sig til rette på én af Københavns allerbedste adresser; hjertelig velkommen indenfor.

Det første, I bemærker, når I træder ind ad hoveddøren, er de unikke udkigsposter, der beriger lejligheden med udsigt mod nordøst og sydvest. Fra hjemmets ene side er der kig til Amager Fælled, Sydhavnen og Valby, og fra den anden side kan I nyde et betagende vue over byen, Rådhustårnet, Marmorkirken samt Refshaleøen og den nyetablerede skibakke. Med en placering helt i toppen af boligen er I altså sikret et panoramisk billede over Københavns skyline, som I ikke finder mange steder.

Foruden den bjergtagende udsigt kan boligen prale med at være yderst lys og indbydende, bl.a. fordi der er store vinduespartier i hjemmets vidunderlige stue. Lyset strømmer ind fra ende til anden, og lejligheden synes derfor exceptionelt åben og rummelig. Boligens hjerte er utvivlsomt det åbne opholdsareal mellem køkkenet og stuen, hvori I kan sidde i sofaen og kigge over Fælleden, alt imens I betragter årstidernes skiften fra de florerende trætoppe til efteråret løvfald og morgenkuldens våde dug.

Selve planløsningen fordeler sig over to gode soveværelser, bad, køkken og stue. Badeværelset har en super optimal størrelse med gulvvarme, separat bruseniche, moderne spots og naturligt indfaldslys, og heri er der netop indsat ny vaskemaskine. I finder ligeledes nyinstallerede hårde hvidevarer i køkkenet; nemlig opvaskemaskine og køle/fryseskab, der medfølger ved lejlighedens overtagelse. Udover nye, hårde hvidevarer fremstår køkkenet super lyst og eksklusivt med hvide skabsfacader samt en mørk bordplade, der giver spil og kontrast til det ellers lyse rum.

Penthouse lejligheden kan prale med hele to altaner; én mindre altan ved køkkenet samt en stor altan i forlængelse af stuen. Fra sidstnævnte får I en udsigt i første klasse, hvorpå I kan betragte solnedgangen i fantastiske omgivelser; det bliver ikke meget bedre. Morgenkaffen eller aftensmåltidet kan i den forbindelse nydes under åben himmel og med kig over ejendommens gårdmiljø.

I gården finder I grønne arealer samt adgang til udendørssport. Der er en anlagt bane til fodbold, tennis, rulleskøjtning eller noget helt fjerde, og bag den L-formede ejendom finder i kunstgræs til fodbold samt basketbaner, således I kan få rørt jer udendørs, når vejret tillader det.

Hjemmets beliggenhed er helt i top, og I får alle hverdagens fornødenheder lige i nærheden. Der er ikke langt til hverken Islands Brygge metrostation, diverse handlemuligheder, KUA samt havnebadet på Bryggen, der er ganske uundværligt i de hede sommermåneder. Dertil tager det kun tre minutter at gå til Amager Fælled, hvori I kan nyde det rige natur- og dyreliv, tage på løbeture – eller blot tage hinanden i hænderne og nyde en spadseretur langt de naturrige vidder. Grønne arealer findes ligeledes ved Universitetsparken og Tietgen Kollegiet – så I får den unikke oplevelse af at have fantastisk natur, trods I befinder jer midt i byen.

Afsluttende kan det fremhæves, at der er mulighed for tilkøb af parkeringsplads i P-kælderen, der er naturligvis elevator i bygningen samt den korte afstand til Indre By, Christianshavn og Fisketorvet.

Der er altså ingen tvivl om, at lejligheden står klar til indflytning. Boligen er unik, lækker, luksuriøs og har en fantastisk udsigt, der vil skabe beundring hos enhver. Her tør vi godt love, at I vil elske at bo. Book en fremvisning allerede i dag, så står vi klar til at fremvise jer lejligheden og området; hjertelig velkommen til Tom Kristensens Vej 30, 7. tv – en penthouse lejlighed i særklasse.

Tom Kristensens Vej 30, 7 tv,
2300 København S