Islands Brygge 32A, København S

Gemini Residens, p-plads, kæmpe altan, luksus lejlighed, her er alt hvad der skal være og lidt til.

Se bolig

Islands Brygge 32A, 5 544,
2300 København S

  • Kontantpris 4.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 3.488 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1963
  • Om- eller tilbygget 2005
  • Boligareal 109 m²
  • Værelser 2
  • Stuer 1
  • Etager 9

Gemini Residens, p-plads, kæmpe altan, luksus lejlighed, her er alt hvad der skal være og lidt til.

EGOISTLEJLIGHED I GEMINI RESIDENCE MED PANORAMAVUE OVER ISLANDS BRYGGE

Er du på jagt efter Københavns mest ekstravagante lejlighed, hvor du kan entertaine til den store guldmedajle med champagnefester helt til solopgang? Så behøver du ikke at lede længere end til Islands Brygge 32A, hvor glamour og luksus kombineres med arkitektonisk finish for særligt at behage den eksklusive klub af kræsne købere.

Allerede når du ankommer i din dyre bil, oplever du en overflod af høje standarder. Til netop denne lejlighed hører nemlig bygningens største p-plads i kælderen, hvor en Hummer mageligt kan stå inden for rammerne sammen med en racercykel og en MTB. Du kan tilmed gå direkte herfra og ind i den rummelige elevator, der leder gennem det imponerende indgangsparti og op til femte sal, hvor lejligheden ligger.

107 m2 folder sig ud foran dig med en indretning, der tilgodeser egoistens behov. Med entré, køkken og stue i ét og samme rum foruden badeværelse, soveværelse og den 33 m2 store altan, der forlænger boligen mod sydøst, får du plads til de store armbevægelser og selvsagt det højeste niveau af kvalitet og materialevalg. Der er ikke en finger at sætte på noget - end ikke altangulvet, som sælger får shinet op på egen regning, så du kan flytte direkte ind, efter du har overtaget nøglerne.

Lejligheden lever naturligvis op til alle dine høje krav: det lækre køkken fra BoForm er udført i en æstetisk stil, der passer til arkitekturen, og her er alt i hårde hvidevarer integreret i udformningen inkl. et stort vinkøleskab og Quooker. En bardisk opdeler køkkenet fra et stuemiljø med plads til sofa- og spiseafdeling, og overalt i hjerterummet har du den mest formidable panoramaudsigt over Islands Brygge og områdets tage. Du får endda en fornemmelse af at være meget højere oppe end femte, og den er god nok: takket være ejendommens udformning svarer etageniveauet nærmere til niende, så du får endnu mere sol og dagslys strømmende indenfor.

Også i soveværelset afspejles den røde tråd, hvor der er indrettet med indbyggede skabe og endnu en udgang til altanen, og det hele rundes af på badeværelset, der rummer endnu flere velvalgte materialer inkl. smukke gulvfliser, væghængt toilet, vaskesøjle og separat brus.

Vi befinder os i Gemini Residence, Københavns måske mest ikoniske ejendom, der er indrettet med et knivskarpt arkitektonisk øje, som har ligefrem forvandlet den gamle frøsilo. Nu tiltaler den enhver, der vil have det bedste af det bedste, for den markante arkitektur, der grænser lige op til havneløbet, har ikke bare et blændende udseende og en perfekt indretning - den ligger også helt, som den skal. Havnens aktiviteter, der tæller både badende gæster, kajaksejlads og bådture, ligger som nærmeste nabo, mens selve Islands Brygges velkendte grønne arealer ligeledes ligger lige for foden af den imponerende sokkel - og skal løbeskoene luftes, har du hele Amager Fælled i baghaven. Du kommer ikke tættere på Indre By. En tur over Bryggebroen leder over Dybbølsbro og mod Kødbyen og Vesterbros pulserende gadebillede, mens Langebro giver direkte adgang til den absolutte midtby omkring Rådhuspladsen. Derudover har du naturligvis Islands Brygge, og både den nye og gamle del står til din rådighed med dynamiske kvarterer, der oser af caféliv og specialforretninger, og i gåafstand har du Metroen, som på ingen tid fører dig mod Nørreport og Lufthavnen.

Velkommen til.


________________________________________


Særlige oplysninger om finansiering:
I henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. må ejendomsmægleren ikke udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, ligesom ejendomsmægleren ikke må formidle finansiering. Ejendomsmægleren kan dog henvise til prisportalen Tjek Boliglån på følgende link: www.raadtilpenge.dk

Islands Brygge 32A, 5 544,
2300 København S

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.