Dønnevældevej 32, Græsted

Her er stemning, hygge og romantik. Den dejligste have og smukt hele vejen rundt.

Se bolig

Dønnevældevej 32,
3230 Græsted

  • Kontantpris 2.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 3.072 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke C
  • Byggeår 1996
  • Grundareal 1264 m²
  • Boligareal 159 m²
  • Værelser 5
  • Stuer 2
  • Etager 2

Her er stemning, hygge og romantik. Den dejligste have og smukt hele vejen rundt.

Velkommen til Dønnevældevej 32, hvor denne skønne landvilla straks charmerer med sin fine byggestil, der henleder tankerne på det gamle Almuestil.

Det er ikke til at tro, men det yndige byggeri blev faktisk opført i 1996 af den forhenværende ejer, som har fundet inspiration fra de fine detaljer på Nationalmusee og dermed skabt et hus, som forener fortidens charme med nutidens komfort. Huset er hulmursisoleret og stråtaget er brandsikret efter de seneste regler, som er godkendt af forsikringsselskabet.

Alt er udført efter de gamle traditioner og huset imponerer med sin fine detaljerigdom. Det er tydeligt, at der er kræset for selv de mindste finesser og intet er overladt til tilfældighederne - et gennemført hus af denne slags opleves sjældent magen til.

Ejendommen ligger henslængt på en grøn mark, der skaber den mest idylliske kulisse for tilværelsen og bidrager til den helt særlige atmosfære, som I straks falder for, når I ankommer til adressen. Her falder blikket først på det yndige udhus, et rigtigt bondehus med blottet bindingsværk, staldvinduer og brede porte, som står i perfekt harmoni med hovedhuset og endnu engang henleder tankerne på den oprindelige almuestil.

Fuglefløjt er det eneste, der fylder lydkulissen, mens I træder ind ad havelågen og entrerer den eventyrlige have, der på fineste vis forener den danske bondehavestil med en engelsk landhave. Marker og skove breder sig som det smukkeste baggrundsbillede, mens de engelske og franske roser, hosta og hortensiaer pryder den smukke økologiske have og skaber de fineste rammer for udelivet. Har I grønne fingre, så kan I glæde jer over den hyggelige “klosterhave” med to bede, drivhus og tilmed bærhaven med blåbær, hindbær, ribs og solbær. Livsnyderne vil hurtigt lade sig lede ned ad havestiens ølandsbrud, som udmunder i en pavillon, hvor I kan læne jer tilbage og betragte udsigten over marker og skov, hvis mange nuancer skifter i takt med årstiderne.

Hoveddøren går op og huset viser sig med højt til loftet, smukke vindueskarme, brede fyrretræsgulve, bjælkeloft og en helt særlig stemning, som skal opleves på egen hånd. Boligen er gennemført i stil, materialer og elementer, der altsammen er udført efter gammelt håndværk.

Huset breder sig over to etager og giver rig plads til familien såvel som jer, der drømmer om at forene bolig og erhverv. 1. salen er nemlig udstyret med et værelse og et stort disponibelt rum, som har været tiltænkt et hjemmekontor - et smukt rum med fritstående hanebånd og en lille brændeovn, som sætter den helt rigtige stemning i lokalet.Værelset kan nemt inddrages, hvis det ønskes, men I vil måske hellere have glæde af at bruge det som soveværelse og nyde de lune morgenstunder med dagens første kop kaffe og den flotte udsigt til markernes græssende heste fra den tilhørende balkon.

Resten af hjemmet fordeler sig i stueplan med et stort soveværelse, et fantastisk leverum med stue og køkken-alrum i åben forbindelse samt et stort badeværelse med vaskefaciliteter, skabe til håndklæder og vaskepulver og tilmed en bordplade, hvor vasketøjet kan sammenlægges. Der er en fin rød tråd i indretningen med 3-bo bruseniche samt indbyggede skabe fra samme mærke i soveværelset og i trappeopgangen. Et hus som dette rummer så mange muligheder. Foruden eget erhverv, er der også mulighed for at etablere flere værelser på 1. salen, hvis I eksempelvis drømmer om familieforøgelse. Her vil I elske at bo.

Huset ligger i de mest fantastiske omgivelser på en frodig mark med skovbeklædte arealer som den nærmeste nabo og alligevel bare 800 meter fra den nærmeste dagligvarebutik og 100 meter til busstoppestedet. Nærmiljøet byder på gode uddannelsesinstitutioner i Helsinge og Græsted, mens Gilleleje lokker med badestrand, kulturhavn, foredrag, koncerter og meget mere 9 km herfra.

Det bliver ikke bedre.

Velkommen hjem.


________________________________________

Særlige oplysninger om finansiering:
I henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. må ejendomsmægleren ikke udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, ligesom ejendomsmægleren ikke må formidle finansiering. Ejendomsmægleren kan dog henvise til prisportalen Tjek Boliglån på følgende link: www.raadtilpenge.dk

Dønnevældevej 32,
3230 Græsted

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.

 

 

 

 

 

 

Åbent hus d. Søndag 20/9 14:45-15:10