H.C. Hansens Gade 7, København S

Stor sydvest vendt altan, Stort køkken alrum, privat p-plads.

Se bolig

H.C. Hansens Gade 7, 4 th,
2300 København S

  • Kontantpris 5.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 6.339 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 2005
  • Boligareal 127 m²
  • Værelser 4
  • Stuer 1

Stor sydvest vendt altan, Stort køkken alrum, privat p-plads.

Velkommen til H.C Hansens Gade 7, hvor denne lejlighed ligger velplaceret på 4. etage i et gennemgribende moderne byggeri fra 2007. Ejendommen er arkitekttegnet af Nobel Arkitekter, som her er lykkedes med at skabe en ejendom og lejligheder, der tilfredsstiller selv den mest kompromisløse køber.

Når I ankommer til adressen, kan I parkere bilen på jeres private p-plads i kælderen, inden elevatoren nemt og bekvemt leder jer op til 4. etage, hvor lejligheden breder sine 127 m2. Bag sikkerhedsdøren fra Daloc venter der jer et gennemført hjem, hvor der er kræset for detaljerne med flotte Timberman plankegulve med Aak Prime Mathon lak og gulvvarme i alle rum, som bidrager til hjemmets moderne komfort. Her er en god sammenhæng i forhold til materialer og stil, og alt er udført i høj kvalitet. Der er anvendt et stort gulv-til-loft skab i hele entreens længde og i soveværelset, ligesom at både køkkenet og badeværelset er udført med elementer fra HTH, hvilket understreger den røde tråd i indretningen.

Planløsningen er nøje anlagt med tre store værelser, der giver rig plads til familien såvel som parret, der drømmer om hjemmekontor, hobbyrum eller noget helt tredje, der passer til jer. Vi fortsætter ind i det store leverum, hvor stuen og køkkenet ligget i åben kombination - præcis som de fleste drømmer om. Her indbydes til fælles madlavning og hyggelige filmaftener i hverdagen, mens weekenden tilbringes med middagsgæster i venner og families lag. Mod sydvest smelter inde- og udelivet sammen på den store altan, jeres private frirum, hvor I kan nyde et roligt afbræk fra dagligdagen og den fine udsigt over ejendommens grønne arealer.

Lejligheden er en drøm i sig selv, men I vil også elske jeres nye nabolag. I befinder jer midt på Islands Brygge, hvor de hyggelige cafeer lokker med lune kopper kaffe, Lagkagehuset med syndige fristelser og havnen med friske dukkerter på de lune sommerdage - alt sammen få skridt fra hoveddøren. De daglige indkøb klares nemt til fods, og der er ikke mere end 900 meter til Fisketorvet, som lokker med et utal af butikker, spisesteder og tilmed den tilhørende biograf, hvor I kan nyde lune popcorn, mens de nyeste film ruller over lærredet. Alt er lige ved hånden, også Københavns pulserende centrum og Amager Fælleds frodige arealer, som blot understreger, at I ikke skal gå på kompromis med hverken byens liv eller naturen.

Her vil I elske at bo.

H.C. Hansens Gade 7, 4 th,
2300 København S

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.

 

 

 

 

 

 

Åbent hus d. Søndag 25/10 12:15-12:30