Store Kongensgade 63A, København K

Tagterrasse, mulighed for parkering i kælder, lækkert gårdmiljø, luksuriøse materialer, et unikum af en lejlighed.

Se bolig

Store Kongensgade 63A, st 4,
1264 København K

  • Kontantpris 4.995.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.102 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1932
  • Boligareal 98 m²
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 1

Tagterrasse, mulighed for parkering i kælder, lækkert gårdmiljø, luksuriøse materialer, et unikum af en lejlighed.

En stille oase midt i byen

Søger I en stille og børnevenlig oase beliggende centralt i byen? Så har vi fornøjelsen af at præsenterer jer for denne imponerende lejlighed, der giver jer en helt unik kombination af at bo på en af Københavns mest eftertragtede placeringer, og samtidig have en rolig og uforstyrret hverdag, hvor I kan lade familielivet blomstre i trygge rammer.

På Store Kongensgade 63A, st. 4. får I nemlig det bedste fra begge verdener og mere til. Lejligheden er på 98 veldisponerende kvadratmeter, som er indrettet optimalt med store rummelige værelser og minimal spildplads, hvilket gør, at boligen føles større end en normal tre værelses lejlighed. Boligen henvender sig dermed bredt til alt lige fra singlen eller parret til børnefamilien med et barn eller to små børn.

Lejligheden ligger i ejendom fra 1932, der oprindeligt var et pakhus, men som er gennemgribende ombygget i 2006 efter alle kunstens regler. Ejendommen er beliggende i et lukket gårdmiljø mellem Store Kongensgade og Borgergade, dette skaber en attraktiv oase midt i byen, hvor I har absolut stilhed og sollys hele dagen igennem, og hvor ungerne frit kan løbe rundt og lege. I gårdhaven er der derudover bygget en stor terrasse, der ligger hævet over jorden. Terrassen er indrettet med solrig lounge og borde, hvor I kan have hele skoleklassen bænket til børnefødselsdage eller invitere venner og familie over til skønne grillaftener. Og når solen er ved at gå ned, kan I rykke op på den stor tagterrasse, hvor festen fortsætter med Marmorkirken som stemningsfuld kulisse. Det er desuden muligt at købe eller leje parkering til lejligheden.

Du forlader nu gården og træder ind i lejligheden, der fra første skridt over dørtrinnet imponerer med sin stilfulde indretning og lækre boligdetaljer som fx de smukke plankegulve, et stilfuldt køkken med elementer fra Bosch og Siemens, gulvvarme i entré og på badeværelse for blot at nævne nogle få. Planløsningen fordeler sig over et kæmpe opholds rum, som kombinerer køkken og stue, to store værelser, en entré og et badeværelse med vaskesøjle og separat bruseniche.
Værelserne har et godt naturligt lys indfald fra to store vinduespartier, og deres størrelse gør dem velegnet til at have to mindre børn boende på samme værelse, hvis I allerede har to børn eller planlægger en familieforøgelse. I den store stue samles familien til hyggelig afslapning, og det volumenøse rum kan indrettes med både langt spisebord og sofaarrangement. Køkkenet er elegant indrettet med masser af opbevarings plads bag de grebs frie låger, og den åbne indretning gør samtidig madlavningen til en social begivenhed, hvor husets kokke ikke mister kontakten til resten af familien. Den stilfulde indretning fortsætter på badeværelset, og lejligheden afrundes af en entré med god plads til både overtøj og sko. Her får I altså en lejlighed i absolut særklasse, som I hurtigt vil forelske jer i.

Til denne unikke lejlighed hører en ligeså unik placering. Frederiksstaden er et skønt og alsidigt område, hvor I har alt fra 2-stjernet Michelin-restauranter til uformelle kaffebarer lige uden for døren. Indkøbs mulighederne tæller både Irma, Netto og Fakta inden for 3 minutter på gåben, og har I børn i skolealderen, er der gode skolemuligheder inden for 600 meter. Her er altså optimale betingelser for den travle børnefamilie. I umiddelbar nærhed af boligen byder Kongens Have sig til som et populært åndehul med gode picnic-muligheder, og vil I en tur i bølgen blå, så er Ophelia Plads lige rundt om hjørnet. Resten af København og brokvartererne ligger inden for cykelafstand, og på regnvejrsdage har I med åbningen af det nye metrostop blot 100 meter fra hoveddøren har I hele København for jeres fødder. Kort sagt: Her er en beliggenhed, hvor I har let adgang til det bedste København har at tilbyde.

En lejlighed, der skal opleves med egne øjne! Ring, så giver vi en fremvisning.

________________________________________

Særlige oplysninger om finansiering:
I henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. må ejendomsmægleren ikke udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, ligesom ejendomsmægleren ikke må formidle finansiering. Ejendomsmægleren kan dog henvise til prisportalen Tjek Boliglån på følgende link: www.raadtilpenge.dk 



Store Kongensgade 63A, st 4,
1264 København K

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.

 

 

 

 

 

 

Åbent hus d. Søndag 27/10 13:30-13:45