Pile Alle 36, Holte

LÆKKER OG CHARMERENDE VILLA - TIL LEJE - CENTRALT I HOLTE

Se bolig

Pile Alle 36,
2840 Holte

  • Kontantpris -
  • Ejendomstype Villa
  • Byggeår 1929
  • Om- eller tilbygget 2001
  • Grundareal 1379 m²
  • Boligareal 221 m²
  • Værelser 7
  • Etager 3
  • Kælderareal 14 m²

LÆKKER OG CHARMERENDE VILLA - TIL LEJE - CENTRALT I HOLTE

På en rolig og meget eftertragtet villavej centralt placeret i Holte ligger en smuk, stor og yderst charmerende villa, som du og din familie nu har muligheden for at leje. Ikke nok med at villaen indendørs kan tilbyde mange gode kvadratmeter samt råder over en hyggelig have med tilhørende træterrasse udendørs, så ligger boligen i gåafstand fra alle byens muligheder og skovens rolige omgivelser. Hvad mere kunne man drømme om?

Da villaen her på Pile Allé 36 blev opført tilbage i 1929, bestod ejendommen af én bygning, der bød på et samlet boligareal på 109 kvadratmeter. I 2001 blev hjemmet dog skabt på ny, og en ny tilbygning på hele 112 kvadratmeter kom til. Denne udvidelse har bragt boligens areal op på imponerende 221 kvadratmeter, og der er dermed masser af plads til hele familien. I samme ombæring blev alle vinduer og også tage udskiftet, og de to bygninger blev smukt til én.

I stedet for at skille sig af med villaens gamle vinduer, som så mange andre nok havde gjort det, blev de gamle ruder brugt til at bygge villaens smukke drivhus, og er der ikke noget ganske særligt ved tanken om, at de vinduer, der engang prydede den oprindelige villa, nu har fået nyt liv?

Vi starter rundvisningen via entréen i den oprindelige del af huset, som supplerer den nyere hovedindgang. På hver sin side af denne entré ligger de første to af villaens i alt seks værelser, hvoraf de fire har indbyggede skabe, og lige fremme finder I den imponerende stue, som forbinder det oprindelige hus med den lækre tilbygning. Stuen domineres af et ganske særligt lysindfald, som er med til at skabe en yderst behagelig atmosfære. Stuen prydes desuden af en smuk, svensk kakkelovn, og det er ikke én, man ser alle steder.

På naturligste vis omdannes stuen til et alrum, og dermed åbner rummet også op for, at I i den ene ende indretter dagligstue, mens den anden benyttes som spisestue. Fra alrummet har I desuden udgang til villaens tilhørende træterrasse, der særligt om morgenen og op ad eftermiddagen tiltrækker udendørs for at nyde solens varme stråler. Fra træterrassen kan I også bevæge jer ud til resten af den hyggelige, tilhørende have, som nyder godt af solstrålerne frem til solnedgang.

Tilbage indendøre drages I nu mod køkkenet, som er af det italienske mærke Scavolini. Her udgøres gulvet af store, italienske klinker i naturfarver, og med lyse køkkenelementer, der flot brydes af træbordpladen, sættes prikken over i’et. I hele den nye tilbygning er der lagt gulvvarme, og dette indbefatter altså både spisestuen, køkkenet og også den anden entré og det smukke badeværelse.

Villaens 1. sal gemmer på de resterende fire værelser og endnu et lækkert badeværelse, som råder over et fint badekar. Derudover råder villaen også over en lille kælder på 14 kvadratmeter, som ejerne lige nu benytter til opbevaring og praktisk vaskerum. Har I brug for ekstra opbevaringsplads, er der også et loftrum tilgængeligt i boligens oprindelige bygning.

Ikke nok med at villaen uden tvivl vil imponere med sine mange fine faciliteter, sin gode lukkede baghave og hyggelige terrasse, så ligger boligen også i et område, som I allerede fra første besøg vil forelske jer i. I gåafstand herfra ligger nemlig en god skole, hvor familien kan have deres daglige gang, og så ligger villaen også lige op til Rude Skov, som hver dag tiltrækker naturglade gågænger, entusiastiske cykelister og ambitiøse løbere. Skovens høje træer og grønne beplantning danner de perfekte rammer for hyggelige stunder med familien eller for tid til refleksion på egen hånd. Desuden er der fra boligen kun 1,4 kilometer ned til Holte midtpunkt.

Da villaen udbydes til leje, er det ikke tilladt at ryge indendørs. Ønsker I at holde husdyr, er det også noget, der skal aftales med udlejeren inden lejekontrakten underskrives. Lejemålet kan overtages fra d. 1. September i år, og I har mulighed for at leje det frem til d. 31. December 2022.

Holte og Søllerød- ren idyl blot 20 kilometer nord fra København

Smukke ejendomme fra århundredeskiftet, søer, skove og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder og København gør Holte og Søllerød til to attraktive steder at bo.

Holte ligger i mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. Holte har fire kommunale folkeskoler: Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolen. Der er endvidere fine indkøbsmuligheder i Holte – blandt andet i Holte Midtpunkt – et stort indkøbscenter med et væld af dagligvare- og specialbutikker. Holteområdet består af de to bykvarterer Holte og Øverød/Paradiskvarteret.

Holte er også omgivet af skøn natur ved blandt andet Vejlesø, hvor man kan fiske og ro i kajak eller sejle båd. Holte er også omgivet af Geelskov, hvor man kan gå lange fredfyldte ture under de smukke, grønne trækroner og køre på mountainbike. Midt i skoven ligger skihopbakken Holtekollen med en lysløjpe.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt på både Nærum Station og Holte Station. I den ældste del af bydelen findes et gadekær, Søllerød Kro og Søllerød Kirke. Her ligger også Mothsgården, som nu er en del af Rudersdal Museer. På dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, blandt andre Storm P.

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen, mod nordøst af Vestermose og Kikhanerenden, mod nordvest af Søllerød Sø, mod vest af Geelskov, i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleåen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

SE OG LÆS MERE OM HOLTE OG SØLLERØD HER

Pile Alle 36,
2840 Holte

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.