Rebekkavej 6, Hellerup

Indbydende toværelses lejlighed med flotte detaljer, stor altan og sublim placering

Se bolig

Rebekkavej 6, 2 4,
2900 Hellerup

  • Solgt pris 1.965.000 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1932
  • Boligareal 48 m²
  • Værelser 2

Indbydende toværelses lejlighed med flotte detaljer, stor altan og sublim placering

Velkommen til den rolige Rebekkavej i hjertet af Hellerup; en utrolig eftertragtet placering, hvor du er sikret en hverdag i rolige og trygge omgivelser tæt på bylivets mange glæder. Med denne adresse er der kun 550 meter til Hellerup Station, 200 meter til Mindelunden og 2 kilometer til Østerbro – og vi tør godt love, at selve boligen heller ikke vil skuffe.

Lejligheden ligger øverst i ejendommen, og derfor nyder den godt af et sublimt lysindfald, der strømmer uhindret ind til hvert et hjørne i hjemmet. Du får 48 veldisponerede kvadratmeter at boltre dig på, og de er alle udnyttet til perfektion. Planløsningen er således god og klassisk uden nogen former for spildplads, og den er som skræddersyet til både singlen og kæresteparret såvel som forældrekøberen.

Indendørs venter mange flotte detaljer, og det er tydeligt, at moderne komfort går hånd i hånd med æstetik. Opholdsrummene prydes af brede plankegulve og smukke stuklofter, hvilket giver et herskabeligt præg til hjemmet, og samtidig udmærker bl.a. badeværelset sig med sin moderne stil og store bruseniche. Men lejlighedens allerstørste plus må siges at være den voluminøse altan, som får sol fra både syd og øst. Den indbyder til hyggelige stunder under åben himmel i solen – uanset om det er afslapning, til middage eller fyraftensdrinks – lyder det ikke fantastisk?

I boligens centrum ligger en praktisk entré med plads til sko og overtøj, og den munder direkte ud i stuen, der udgør hjemmets samlingspunkt. Den har en god størrelse, hvorfor indretningsmulighederne er fantastiske, og det er naturligvis i forlængelse heraf, altanen ligger. På den måde skabes en glidende overgang mellem inde- og udemiljø, og i sommermånederne fungerer altanen nærmest som et ekstra rum til boligen. Som prikken over i’et får i glæde af den integrerede markise, der kan give skygge og nærmest lukke altanen helt af, hvis en regnbyge skulle melde sin ankomst.

Køkkenet ligger ved siden af stuen, og det er opført i tidløse, hvide elementer med god bord- og skabsplads. Her får du ideelle rammer om madlavningen, men en mulighed er også at slå stue og køkken sammen og på den måde skabe et stort køkkenalrum. Lejlighedens soveværelse har naturligvis også en god størrelse, og slutteligt råder boligen over et badeværelse i flot, moderne stil med separat bruseniche. Samtidig ligger boligen i en god og veldrevet ejerforening med bl.a. vaskekælder og private kælder- og loftrum. Som prikken over i’et kommer det dejlige, rolige gårdmiljø, hvor man slet ikke mærker noget til den travle Tuborgvej.

Rebekkavej ligger i et hyggeligt og stille kvarter med masser af fordele omkring sig. Mindelunden ligger lige overfor, hvor trækronerne strækker sig mod himlen og naturfreden sænker sig. Havnen er blot 1000 meter fra adressen med lystbåde fortøjet langs kanten, mens fine kanalbroer forener bassinerne. Stranden er samtidig kort derfra, og der er heller ikke langt til Waterfront Shopping, som bugner af butikker med stærke brands og en række lækre caféer og restauranter.

Hellerups livlige hovedgade lægger sig også i gåafstand fra boligen med et hav af specialbutikker såvel som velkendte kæder, lækre specialforretninger, indkøb og hyggelige cafeer. Og som tidligere nævnt ligger Hellerup Station bare bare 550 meter fra lejligheden, og herfra kan man nemt hoppe på både regionaltog, S-tog og et væld af busforbindelser. Samtidig kan du hurtigt cykle de 2 kilometer til Østerbro, ligesom Indre By kun ligger 5 kilometer fra hoveddøren – en distance der nemt kan nedlægges på cykel.

Denne lejlighed har hele pakken.

Rebekkavej 6, 2 4,
2900 Hellerup