Søndre Fasanvej 90, Valby

Indflytningsklar, nær Søndermarken - med stor solrig træterrasse

Se bolig

Søndre Fasanvej 90, 1 111,
2500 Valby

  • Kontantpris 2.495.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 2.147 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1974
  • Boligareal 77 m²
  • Værelser 2
  • Stuer 1

Indflytningsklar, nær Søndermarken - med stor solrig træterrasse

Her på grænsen mellem Valby og Frederiksberg venter jer en lys og indflytningsklar lejlighed - overalt bærer den præg af ny-istandsættelser, så samtlige 77 kvadratmeter emmer af overskud. Foruden de lækre rammer inden døre vil I glæde jer over alt fra de utroligt lave fællesudgifter til den store træterrasse. Her har I brugsret til hele 30 kvadratmeter, så der er rig mulighed for at nyde de mange soltimer.

Og der er heller ikke en finger at sætte på beliggenheden. I kan nemlig glæde jer over en af Valbys bedste adresser. Lejligheden ligger tilbagetrukket fra vejen, så hjemme på matriklen kan I nyde fred og ro, men få skridt herfra venter det stemningsfulde byliv. Gåafstand vil blive et nøgleord i jeres kommende hverdag, for jeres nye nabolag står til rådighed med alt, hvad dagligdagen kræver og hjertet begærer. I deler eksempelvis ejendom med to velassorterede supermarkeder, som gør det nemt at klare de daglige indkøb, og samtidig har I få hundrede meter til både fitness og offentlig transport i form af forskellige buslinjer og S-toget ved Valby Station. Et enkelt minut til fods tager jer desuden til Valby Langgade, som folder sig ud med et væld af specialforretninger, caféer, take-away og spisesteder. Der er derfor mange gode grunde til at springe madlavningen over og slå jer ned ved en udendørsservering i solen. I har som sagt postnummer i Valby, men kun 75 meter fra hjemmet krydser I kommunegrænsen til Frederiksberg. Og her finder I både Søndermarken og Frederiksberg Have, som giver jer nogle fantastiske åndehuller midt i byen. Her kan I både lufte løbeskoene, nyde en bog i solen eller tage turen forbi elefanterne i Zoo, som der er kig til fra Frederiksberg Have. Som prikken over i’et kan cyklen på ingen tid forbinde jer med både Indre By og de charmerende brokvarterer.

Efter en dag på farten vender I hjem til Søndre Fasanvej 90, hvor I bydes velkommen af den velholdte ejendom, som byder på både fjernvarme og termovinduer. Her vil I uden tvivl værdsætte den velfungerende ejerforening, som udmønter sig i de lave fællesudgifter og som administreres af en kompetent bestyrelse. Har I bil, vil I også sætte pris på parkeringskælderen, hvor I kan skrive jer op til en plads, der koster ca. 375 kr. om måneden. Men derudover er boligpakken opgraderet med både fælles vaskeri, dørtelefon og et opbevaringsrum. Og vejen op til jeres hoveddør kan klares i elevatoren - en skøn detalje, når I kommer hjem med de daglige indkøb.

I træder indenfor i den rummelig entré, som slår tonen an for hele lejligheden - allerede her kan I fornemme den luftige atmosfære og den dejlige rumfornemmelse, som bliver gennemgående temaer i boligen. Dette skyldes blandt andet det lyse gulv, de hvide vægge og den gode loftshøjde. En ekstra bonus kommer i form af de indbyggede skabe, som giver fine forhold for garderoben. Derudover tæller planløsningen et stort badeværelse med separat bruseniche, et værelse og et disponibelt rum, hvor I kan slippe fantasien løs og indrette alt fra kontor til walk-in-closet. Alt dette fuldendes af det herlige opholdsrum, hvor I får delvis åben forbindelse mellem køkken og stue. I vinkelstuen er der desuden mulighed for at etablere endnu et værelse, hvis behovet opstår. Med en åbning mellem køkkenet og stuen, kan I stå for de sidste forberedelser til middagen, mens jeres gæster sætter sig til rette med et glas vin ved spisebordet - alt imens samtalen kører. Endnu en fin detalje er den franske dør, som adskiller stuen og værelset. Begge rum prydes desuden af et naturligt lysindfald, som strømmer gennem de sydvestvendte vinduer, mens stuens terrassedør leder jer udenfor i det gode vejr. Ved de første tegn på forår kan I åbne døren og skabe en flydende overgang til de solrige bonuskvadratmeter, som lægger op til drinks i godt selskab.

Velkommen hjem!


Søndre Fasanvej 90, 1 111,
2500 Valby

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.

 

 

 

 

 

 

Åbent hus d. Søndag 28/4 14:45-15:00