Rudegårds Alle 8, Holte

CHARMERENDE LIEBHAVERI

Se bolig

Rudegårds Alle 8,
2840 Holte

  • Solgt pris 8.300.000 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke C
  • Byggeår 1917
  • Om- eller tilbygget 2000
  • Grundareal 1377 m²
  • Boligareal 212 m²
  • Værelser 7
  • Etager 3
  • Kælderareal 30 m²
  • Carportareal 50 m²

CHARMERENDE LIEBHAVERI MED IMPONERENDE DETALJERIGDOM

Villaen her på Rudegårds Alle 8 i Holte er placeret i en klasse for sig – her kombineres hverdagsluksus med æstetik, funktionalitet og kvalitet, og den eftertragtede beliggenhed er blot kronen på værket. Lad os sige det ganske kort: her skal I ikke indgå nogen kompromiser.

I er landet på en lille, blind villavej, hvor der hersker en helt særlig atmosfære; her er nemlig både trygt og roligt, og samtidig har I skovens dybe, stille ro kun 200 meter fra hoveddøren. Når I får øje på huset, vil smilet brede sig, for allerede udefra er det tydeligt, at der er tale om en helt særlig villa. Den er nemlig opført i 1917, og den præsenterer sig selv flot og charmerende med bl.a. sprossede vinduer og synligt bindingsværk – og indendørs venter naturligvis også en kompromisløs bolig.

Lad os starte fremvisningen udenfor. Huset er nemlig omkranset af en lukket have på 1.377 kvadratmeter, og den ligger helt ugeneret som en ægte oase. Her har I nemlig sol fra morgen til aften, og samtidig byder den fine, grønne beplantning på alt fra små bede til store æbletræer og smukke rosenbuske med skovjordbær under sig. På grunden venter bl.a. en stor og hyggelig terrasse, en dobbelt carport, et cykelskur og et værksted, og vi kan desuden glæde jer med det faktum, at haven kræver minimal pasning og pleje.

Boligen fordeler sig over 212 kvadratmeter, og den vil uden tvivl imponere allerede ved første øjekast. Alt interiør står snorlige og er opført i lækre, moderne materialer, og dette er tilsat en charmerende atmosfære takket være de originale detaljer. Hjemmet vidner om høj kvalitet og arkitektonisk tæft, og det er løbende renoveret, hvorfor det er fuldstændig indflytningsklart.

Der er god plads til at udleve familielivet i boligens rummelige køkkenalrum og to stuer, der ligger i åben forbindelse med hinanden. Stuerne er indretningsvenlige og prydes af et dejligt lysindfald, og den ene udmærker sig særligt med med sin flotte brændeovn og de blottede bjælker i loftet. I køkkenalrummet er plads til hele familien om langbordet, og selve køkkenet giver ideelle rammer om madlavningen. Der er nemlig tale om et skræddersyet snedkerkøkken i rosentræ, som byder på masser af bord- og skabsplads samt integrerede hårde hvidevarer i god kvalitet.

I stueetagen har I to separate værelser, som begge er regulære og indretningsvenlige. Dertil kommer et stort og praktisk bryggers med ovenlys samt to lækre badeværelser fra 2018, der begge er opført i samme smagfulde materialer, hvilket skaber en rød tråd. Boligens planløsning fuldendes med 1. salen, som råder over to værelser samt et walk-in-closet. Det her er virkelig et hjem, som skal opleves med egne øjne.

Villaen ligger i et af Holtes mest eftertragtede kvarterer. Her befinder I jer nemlig i gå- og cykelafstand til indkøbsmulighederne i Holte Midtpunkt og transportmulighederne ved stationen såvel som velrenommerede institutioner og skoler med både Dronninggårdskolen og Ny Holte Skole i gåafstand. Og så har I hele den smukke natur lige i nabolaget, hvor Furesøen er omdrejningspunkt for fx roklub, kano- og kajakklub, vandskiklub og meget mere.

Samtidig ligger villakvarteret på grænsen til skovbrynet, der leder ind til stisystemer mod Frederikslund Skov, Dumpedalsrenden, Vaserne og hundeskoven, som byder på natur i særklasse; perfekt til alt fra lange gåture til mountainbiking i det fri. Her venter de skønneste omgivelser og en enestående villa, som er flot istandsat og egner sig ideelt til familielivet lidt væk fra København – men stadig kun 21 minutter i S-tog fra Nørreport.


Holte og Søllerød- ren idyl blot 20 kilometer nord fra København

Smukke ejendomme fra århundredeskiftet, søer, skove og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder og København gør Holte og Søllerød til to attraktive steder at bo.

Holte ligger i mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. Holte har fire kommunale folkeskoler: Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolen. Der er endvidere fine indkøbsmuligheder i Holte – blandt andet i Holte Midtpunkt – et stort indkøbscenter med et væld af dagligvare- og specialbutikker. Holteområdet består af de to bykvarterer Holte og Øverød/Paradiskvarteret.

Holte er også omgivet af skøn natur ved blandt andet Vejlesø, hvor man kan fiske og ro i kajak eller sejle båd. Holte er også omgivet af Geelskov, hvor man kan gå lange fredfyldte ture under de smukke, grønne trækroner og køre på mountainbike. Midt i skoven ligger skihopbakken Holtekollen med en lysløjpe.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt på både Nærum Station og Holte Station. I den ældste del af bydelen findes et gadekær, Søllerød Kro og Søllerød Kirke. Her ligger også Mothsgården, som nu er en del af Rudersdal Museer. På dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, blandt andre Storm P.

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen, mod nordøst af Vestermose og Kikhanerenden, mod nordvest af Søllerød Sø, mod vest af Geelskov, i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleåen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

SE OG LÆS MERE OM HOLTE OG SØLLERØD HER

Rudegårds Alle 8,
2840 Holte