Fredensvej 17, Birkerød

KLASSISK FAMILIEVILLA MED SUBLIM ADRESSE

Se bolig

Fredensvej 17,
3460 Birkerød

  • Kontantpris 4.795.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 4.140 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke E
  • Byggeår 1922
  • Om- eller tilbygget 1985
  • Grundareal 650 m²
  • Boligareal 158 m²
  • Værelser 7
  • Stuer 3
  • Etager 3
  • Kælderareal 14 m²
  • Garageareal 31 m²

KLASSISK FAMILIEVILLA MED SUBLIM PLACERING MELLEM BY OG NATUR

På Fredensvej 17 i Birkerød udbyder vi nu en charmerende familievilla, der kan prale med en lang række kvaliteter, som er svære ikke at forelske sig i øjeblikkeligt. Villaen kan bl.a. skrive veldisponeret, klassisk og hjertevarm på CV’et – og den råder over 158 kvadratmeter, der er som skræddersyet til børnefamilien.

Villaen er bygget i 1922, og den ligger for enden af en blind villavej med et flot, klassisk udtryk. Allerede ved ankomst mærker I ejendommens charme, og den står flot med en rød murstensfacade, sprossede vinduespartier og et rustrødt tegltag – det hele går op i en højere enhed.

Selve matriklen tæller 650 kvadratmeter, og den er anlagt både med grøn beplantning og solrige hyggekroge. Græsset prydes af kulørte blomsterbede, som uden tvivl vil trylle et smil frem på jeres læber, og i drivhuset er der mulighed for at prøve kræfter af med hjemmedyrkede grøntsager. Men havens største force må siges at være den overdækkede terrasse, som bades i sol af eftermiddags- og aftensolen. Den kan indrettes både med langbord, havegrill og blomsterkrukker, og herfra har man den fineste udsigt over resten af havens grønne beplantning.

Lad os bevæge os indenfor i den hyggelige villa, som har et samlet boligareal på 158 kvadratmeter. Gulvene er gjort i en kombination af lyse skibsgulve og retro-klinker i brune nuancer, der giver hjemmet en smule kant – og her i stueetagen er der gulvvarme i entréen, i pejsestuen og på badeværelset. Boligen fordeler sig med en god og klassisk planløsning, og det er tydeligt, at nærvær og samvær er i fokus.

Stueetagens samlingspunkt består af de tre store stuer, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er fra 2006 og opført i hvide, stilsikre elementer med integrerede hårde hvidevarer. Her er god plads til et spisebord, hvor familien kan samles om lektielæsningen, mens der kokkereres, og det allerbedste ved rummet er den store stenovn, hvis knitrende ild bidrager med hygge og charme. De tre stuer kan indrettes præcis, som I drømmer om, og som prikken over i’et er der direkte udgang til terrassen, hvilket skaber en glidende overgang mellem inde- og udemiljøet. I stueetagen får I endda også et fint badeværelse med bruseniche.

Førstesalen er ideelt indrettet med villaens værelsesafdeling. Her ligger intet mindre end fire lyse, regulære og indretningsvenlige værelser, og derfor er her god plads til både forældre og børn. Heroppe ligger naturligvis også et badeværelse, og det er opført i lyse fliser med badekar. Ejendommen råder også over en stor garage, et redskabsrum og et skur – alle tre med utrolig gode anvendelsesmuligheder.

Denne her adresse udgør et sandt slaraffenland for børnefamilien. Ungerne kan trygt gå på opdagelse på den lukkede villavej, og i det rolige nærområde er der masser af nye legekammerater. Villaen ligger midt imellem to af Birkerøds velrenommerede skoler, og i nærområdet er der naturligvis også daginstitutioner og sportsfaciliteter. Kun 5 minutter væk ligger Eskemose Renden med sine tre søer, og 10 minutter væk ligger hele Rude Skov med sine naturskønne vidder.

Birkerød udgør et en hyggelig handelsby, hvor især gågaden udmærker sig med sine spændende butikker, gode spisesteder og biografen, hvor I kan se de nyeste film på det store lærrede. Gågaden ligger ikke andet end 600 meter fra hoveddøren, og en anden fordel ved denne placering er, at Birkerød Station ligger kun 1,3 kilometer væk, hvor S-toget forbinder jer med Københavns Hovedbanegård på kun 35 minutter. Pendleren kan desuden se frem til nem og hurtig adgang til motorvejen.

Denne villa skal opleves med egne øjne.

________________________________________

Særlige oplysninger om finansiering:
I henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. må ejendomsmægleren ikke udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, ligesom ejendomsmægleren ikke må formidle finansiering. Ejendomsmægleren kan dog henvise til prisportalen Tjek Boliglån på følgende link: www.raadtilpenge.dk 


Birkerød – tryghed og masser af aktiviteter for hele familien

Birkerød har det hele og lidt til. Her er en smuk natur og et væld af oplevelser for hele familien. Byområdet består af bydelene Birkerød, Kajerød, Ebberød og Bistrup, der er vokset sammen.

Med Birkerød Skole, Toftevangsskolen, Bistrupskolen og Birkerød Privatskole har de yngste gode rammer om hverdagen, og teenagerne kan fortsætte skolegangen på Birkerød Gymnasium, som driver international skole i form af en engelsksproget IB-linje og en kostskoleafdeling.

Birkerød er også kendt for sit rige foreningsliv, herunder idrætsforeninger som Svømmeklubben SIGMA, fodboldklubben I.F. Skjold Birkerød, som er blandt Sjællands største, Birkerød Tennis og Squash Klub samt Furesø Golfklub. Der er med andre ord masser af tilbud for familiens børn og et væld af fritidsaktiviteter. Derudover er byen også rig på kunst og kultur. Blandt øvrige foreninger kan nævnes Birkerød Kunstforening.

Endelig er Birkerød også omgivet af smuk natur. Blandt andet ved Vaserne, der er et smukt naturareal i det nordøstlige hjørne af Furesøen. Her er mange småsøer med tæt bevoksning omkring, men også store områder med ellesump. Området er især kendt for sine mange sangfugle, som i maj og juni synger for fuld kraft, men her er også mange andre fugle og insekter, snegle, krybdyr og padder, og desuden en spændende flora.

SE OG LÆS MERE OM BIRKERØD OG OMEGN HER

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.