Mikkel Bryggers Gade 3C, København K

FØRSTEKLASSES LEJLIGHED MED ROLIG BELIGGENHED MIDT I BYEN

Se bolig

Mikkel Bryggers Gade 3C, 2
1460 København K

  • Kontantpris 6.998.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 5.395 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1847
  • Om- eller tilbygget 1998
  • Boligareal 146 m²
  • Værelser 5
  • Stuer 3

FØRSTEKLASSES LEJLIGHED MED ROLIG BELIGGENHED MIDT I BYEN

FØRSTEKLASSES LEJLIGHED MED ROLIG BELIGGENHED MIDT I BYEN

Som en hengemt oase i orkanens øje af Indre By ligger denne fabelagtige lejlighed i et baghus på Mikkel Bryggers Gade. Beliggenheden er indiskutabel - du får ikke en bedre adresse.

Selve lejligheden præsenterer sig som en flot perle i en velholdt ejendom, der i 2015 fik den helt store tur, og i dag ingen hængepartier har hvad angår standen. Træd ind gennem porten og find dig selv stå midt i en hyggelig, københavnsk baggård midt inde i hjertet af byen. Ejendommen er da også fra 1847 men fremstår i perfekt stand med nyere tag, facade, vinduer, kælder, brosten og så videre - hele molevitten har fået en tur!

Lejligheden skuffer bestemt ikke. De 146 m2 fordeler sig ud på en planløsning, der tilgodeser alle, og med tre reelle værelser er der intet i vejen for at pladskrævende par eller små børnefamilier vil kunne finde sig tilrette her. Selvom lejligheden ligger i en gammel ejendom, er der lagt fokus på at udbedre de ting, der ikke sættes pris på i et moderne hjem. Når det så er sagt, er der naturligvis stadig den klassiske charme at finde. Opgangen er meget rolig og utrolig stabil med faste beboere, hvilket er svært at komme i nærheden af i København K, og til lejligheden hører også et stort pulterrum til opbevaring

Hjerterummet er det store køkkenalrum med stue. Med bordplade, håndvask og armatur skiftet i 2017 er køkkenet i tiptop stand, og den moderne udformning med køkkenø giver alle køkkendrømmene frit løb. Tag din partner under armen og tilbered et lækkert måltid i hinandens selskab, som naturligvis efterfølgende nydes i skæret fra stearinlysene, der blafrer på bordet. Kan du se det for dig? Der er naturligvis også plads til et stort sofaarrangement med masser af bløde siddepladser, og det er svært at forestille sig, at hyggen ikke indfinder sig foran tv-alteret, når fredagsslikken er hældt op i skålene.

Hele tre værelser. Så er der plads til det hele. Om du har to børn, der skal bruge hvert sit værelse at brede sig på, har blikket rettet mod eget atelier eller bare gerne vil have et aflukket rum som kontor, så er det muligt her.

Selvfølgelig rummer boligen også et badeværelse. De velholdte lyse gulvfliser ligger en god base, der fuldendes med separat brus, vaskemaskine og dobbelt vask. Der er masser af plads til kreativ, afslappende indretning, så du kan invitere del velkendte hotelfølelse af spa og afstressning hele vejen ind i dit hjem.

Vi er nået til kronen på værket, nemlig den skønne delealtan. Terrassegulvet er lagt i 2017, og den hyggelige beplantning gør det ekstra lækkert at træde ud og nyde lidt frisk luft.

Du kommer aldrig til at kede dig på Mikkel Bryggers Gade. Grand Teatret bliver dit nye stamsted, hvor den hyggelige cafébiograf inviterer på kaffe og kunstfilm i skøn forening. Slå et smut forbi de smalle stræder, hvor arkitekturen taler sit tydelige sprog, og små butikker blomstrer op i stuer og kældre overalt. Du får det virkelig ikke meget bedre. Siger dit humør dig, at du skal ud og opleve områdets gastronomi, så er der utallige hæderkronede restauranter lige i nærheden. Er du mere til en vinterkold eftermiddag i selskab med venner og varme drikke, kan du ikke gå 100 meter, uden at støde på en cafe. Hvad med grønne områder? København har nok at byde på, og med både Ørstedsparken, Kongens Have og Gammel Strand i gåafstand fra lejligheden, er der ikke det, du ikke kan nå. I løbet af året åbner Metro Cityringen et stop et par gader væk, og indtil da er der masser af gode transportmuligheder med både bus, tog og selvfølgelig cykel.

Velkommen til!

Mikkel Bryggers Gade 3C, 2
1460 København K

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.