Rebæk Søpark 3, Hvidovre

TOPMODERNE TOVÆRELSES LIGE VED S-TOGET

Se bolig

Rebæk Søpark 3, 6 610,
2650 Hvidovre

  • Solgt pris 1.100.000 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke D
  • Byggeår 1972
  • Boligareal 44 m²
  • Værelser 1
  • Stuer 1

TOPMODERNE TOVÆRELSES LIGE VED S-TOGET

Hvis du er på udkig efter en kompromisløs lejlighed, så er du kommet til det rette sted. Lejligheden her på Rebæk Søpark 3 ligger højt hævet over byens tage på 6. sal, og den rummer 44 flotte og veldisponerede kvadratmeter. Det her er det oplagte hjem til til en ung købers første indtræden på boligmarkedet. Lejligheden er nemlig helt indflytningsklar, og man behøver ikke tænke på meget andet, end hvor sofaen skal stå, og hvornår flyttebilen kommer.

Indretningen er ganske simpel og stilren med flotte trægulve, hvide lofter og store vestvendte vinduespartier, der lukker solen ind hele dagen. Herfra har du en flot og ubrudt udsigt over det nærliggende område, som man aldrig bliver træt af at betragte. Fra stuen kan man endda træde ud på den dejlige altan, der følger hele rummets bredde. På altanen kan man sidde helt privat, uden nogen nysgerrige øjne, der følger med i, hvad man laver – perfekt til solbadning i sommermånederne eller til at nyde en forfriskende cocktail i aftensolens skær.

Køkkenet er moderne med hvide fronter i grebsfrit design, spejlblanke, sorte subway-tiles og sort bordplade. Disse funktionelle og moderne rammer kan man glæde sig over at lave mad i hver eneste dag, og udsigten, når man kan kigge ud i stuen og ud ad vinduet, er bare prikken over i’et. Badeværelset står bestemt ikke tilbage for køkkenet. Det er elegant indrettet med sorte fliser på gulvet og matchende fliser i knækket hvid på væggene. Her kan man nyde godt af det store badekar, hvis man skal forkæle sig selv lidt ekstra.

Tilbage i 1870 skulle jernbanesporene til Rødovre Station anlægges, og dengang havde man behov for jord til at dæmme op for den gamle mose i området. Man tog jorden fra området lige syd for stationen, og så blev Rebæk Sø skabt. I 1948 fredede man området, og i de efterfølgende årtier begyndte man at opføre en række bygninger ved Rebæk Søpark. Denne lejlighed ligger i en bygning fra 1972, hvor der er flere elevatorer, cykelkælder og et stort fællesrum. Desuden er der opbevaringsrum i både loft og kælder, ligesom bilejeren kan glæde sig over den store parkeringsplads.

Her på grænsen mellem Rødovre, Hvidovre og Brøndby kan man finde alt, man har brug for i hverdagen inden for kort afstand. I det lokale Rebæk Søpark Butikscenter, der ligger lige neden for bygningen, kan man finde flere forskellige butikker og forretninger.

Rødovre Centrum ligger knap to kilometer nord for lejligheden, hvis man har behov for flere handlemuligheder, ligesom Damhussøen står klar, når man vil motionere eller bare nyde en forfriskende solskinsdag. Med adresse på Rebæk Søpark er man desuden lige ved siden af Rødovre Station, hvorfra man kan tage S-toget ind til byen på bare 13 minutter.

Billederne taler for sig selv!

Rebæk Søpark 3, 6 610,
2650 Hvidovre