Majsletten 38, Vedbæk

VELINDRETTET RÆKKEHUS I 1 PLAN MED SKØN HAVE

Se bolig

Majsletten 38,
2950 Vedbæk

  • Solgt pris 4.500.000 kr.
  • Ejendomstype Rækkehus
  • Energimærke D
  • Byggeår 1974
  • Om- eller tilbygget 1982
  • Grundareal 334 m²
  • Boligareal 125 m²
  • Værelser 3
  • Etager 1
  • Carportareal 20 m²

LYST RÆKKEHUS MED MASSER AF MULIGHEDER I ET ATTRAKTIVT VILLAOMRÅDE I VEDBÆK

Smukke Vedbæk har meget at byde på, og langt de fleste kan se sig selv bo i de billedskønne rammer. På Majsletten 38 har du nu mulighed for at blive en af Vedbæks heldige borgere, og udover et smukt nærområde får du ovenikøbet en perle af et rækkehus, der har prydet adressen siden 1974.

Vi byder indenfor i de i alt 125 særdeles rummelige kvadratmeter, der fordeler sig på en etplansløsning med naturligt og intuitivt flow. Huset er velindrettet uden spildplads, og giver især muligheder for dem der søger mod at nedskalere deres bolig til færre kvadratmeter i ét plan, skilsmisseforældre der gerne vil have plads til overnattende børn eller unge par med tanker på familieforøgelse.

Hoveddøren åbner op til en fin entré med lyse gulve, der går igen i det meste af boligen. Allerede her er det tydeligt, at der er lagt kærlighed i moderniseringen, der bestemt falder i tråd med tidens tendenser, blandt andet afspejlet i den integrerede LED-belysning. Fra entréen er der adgang til det første af boligens to gode badeværelser. Begge er de lyse med en pæn flisebelægning, og de er naturligvis udstyret med separat bruseafsnit og gulvvarme.

Som boligens hjerterum findes det vældige stuemiljø i åben forbindelse med køkkenet. De overvældende panoramavinduer mod haven giver et afsindigt flot lysindfald, og giver nærmest stuen status som udestue. Det store vinduesparti betyder, at rummet bades i dagslys dagen lang, så det kan du se frem til at glæde dig over selv i de mørke vintermåneder. Køkkenet er indrettet med lyse moduler og massiv bordplade, og der er masser af skabsplads til at gemme diverse køkkenmaskiner væk, når de ikke er i brug.

Hele tre gode værelser er der at finde i huset, og alle tre er oplagte som soveværelser for store og små. Har man ikke behov for dette, kan de naturligvis også indrettes som alt fra hobbyrum til kontorer - det er kun din fantasi, der sætter grænser!

Du kan se frem til at nyde sommeren i din helt egen have. Det grønne græstæppe er perfekt at ligge på og nyde solen, og den sydvendte terrasse indbyder i høj grad til at du kan invitere venner og familie over på et gedigent grillmåltid. Selv hvis vejret skifter, kan du nyde godt af dit udendørs helle - du ruller blot den elektroniske markise ud, så sidder du i tørvejr. Til ejendommen hører desuden en isoleret carport med elektronisk port, så også din bil kan stå lunt og godt, når den ikke er på farten.

Majsletten 38 i Vedbæk er en særdeles fordelagtig adresse, hvis du holder meget af et trygt og sikkert nabolag. Vejen er lukket og området er særdeles børnevenligt, med stille villaveje i alle retninger. Trørød ligger ikke mange minutters gåtur fra hoveddøren, og her finder man både SuperBrugsen og Trørød Skole i de behagelige omgivelser. Vedbæk udmærker sig som et af Nordsjællands mest attraktive boligområder, og her kan du prale af at have både strand og smuk natur i cykelafstand fra din hoveddør, for ikke at tale om Vedbæk og omegns mange delikate restaurationer, der bestemt er et besøg værd. Du befinder dig omkring 20 km nord for København, og det er let som en leg at komme både til og fra - der er nemlig ikke mange minutters kørsel til motorvejen, og Kystbanens togstationer kan også nemt tilgås fra adressen.

Hvis du er til moderne detaljer og nem vedligeholdelse, så er rækkehuset på Majsletten 38 lige noget for dig!

Vedbæk og Trørød - et paradis for naturelskere og livsnydere

Tag med til Vedbæk og Trørød, der ligesom resten af Nordsjælland lokker med storslåede søer, skove og strande. Her er fredfyldt, trygt og fine betingelser for livsnyderne og naturelskerne.

Trørød ligger cirka 20 kilometer nord for Københavns centrum, og byen er kendt for sine mange store, flotte liebhaverejendomme, som er placeret midt i den smukke, danske natur. Byen huser både gamle, velholdte huse og nyere villakvarterer med unge børnefamilier. Byen er omgivet af mose, mindre skovområder og åbne marker. Trørød har desuden alle de faciliteter, som man skal bruge i hverdagen. Her er lokal skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Der er endvidere gode indkøbsmuligheder ved Trørød Torv, hvor byen har en lokal SuperBrugsen.

Vedbæk er et perfekt sted at bo, hvis man holder af naturen, men ikke vil undvære byen. Bor man i Vedbæk, kan man lade dagene tage hinanden på de idylliske strande, hvor man kan slappe af til lyden af havets afslappende brusen eller bade i det klare, rene vand. Og så er der ikke noget som at gå en morgen- eller aftentur langs kysten til synet af en smuk solopgang. Og ved den hyggelige Vedbæk Havn, har man muligheder for at købe friskfanget fisk hver dag og året rundt.

Vedbæk er også forsynet med skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter – så der er fine forhold til børnefamilien. Indkøbene kan klares på Vedbæks charmerende handelsgade, som frister med spændende butikker indenfor mange forskellige brancher. I byen er der også flere gode cafeer og restauranter samt et hotel.

SE OG LÆS MERE OM VEDBÆK OG TRØRØD HER

Majsletten 38,
2950 Vedbæk