Løngangstræde 21G, København K

Inderste indre København (uden bopælspligt)

Se bolig

Løngangstræde 21G,
1468 København K

  • Kontantpris 6.500.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 5.094 kr.
  • Ejendomstype Ejerlejlighed
  • Energimærke C
  • Byggeår 1734
  • Om- eller tilbygget 2017
  • Boligareal 129 m²
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 3

Unikt byhus med den mest centrale placering i København

Drømmer du om at gå ud af din fordør og være lige midt i Københavns centrum? Så er du bestemt kommet til det rette sted. Vi har nu fornøjelsen af at tilbyde dette eksklusive byhus med en helt suveræn beliggenhed og uden bopælspligt.

Tilbagetrukket fra Vandkunsten Plads i en klassisk københavnerbaggård ligger denne perle og gemmer sig fra byens larm. Man er straks imponeret ved synet af den store glasfacade og følelsen af eksklusivitet og “lækkerhed” bliver næppe mindre, når man træder ind i selve boligen. For få år siden tog man en ældre bygning fra 1867, tømte den for al indmad, mens man efterlod skelettet af selve bygningen og så foretog man en totalrenovering af hele bygningen fra top til tå.

Resultatet er altså denne prægtige bolig i 3 etager med tagterrasse. Hver en centimeter er gennemarbejdet med en sans for kvalitet i materialevalg og en respekt for den gamle bygning, der vil få enhver til at stoppe op og bemærke de små detaljer.

I de højloftede rum er der lyst og luftigt takket være de store vinduespartier, de hvide vægge og lofter og de brede, lyse gulvplanker.

Stueetagen er et stort og åbent køkkenalrum med flotte detaljer fra de gamle vægge, man stadig har bevaret. Bemærk for eksempel den lille buede niche i stueområdet, der giver en unik og hyggelig atmosfære, der er opstået i mødet mellem den klassiske bygningsstil og den moderne indretning.

Selve køkkenet er opført i elegante materialer med en flot, solid bordplade og armatur, der er integreret i væggen for at højne den eksklusive feel. Køkkenet har naturligvis alle bekvemmeligheder, man forventer med stort køleskab, INDUKTIONSKOGEPLADE, opvaskemaskine og masser af skabsplads. Der er desuden et lille gæstetoilet på etagen i samme stil som køkkenet og resten af boligen.

Tag en tur op ad den flotte trætrappe og kom op til boligens soveværelse. Stilen er den samme som stueetagen med de brede plankegulve og de hvidmalede murstensvægge med de oprindelige detaljer bevaret og selvfølgelig er der også store vinduespartier her på etagen med adgang til en fransk altan. Det store badeværelse på etagen er flot indrettet med metrofliser i brusenichen og vaskesøjle. Naturligvis er alle armaturer og elementer i samme stil som i køkkenet og gæstetoilettet.

Fortsæt op ad trappen og træd ud på boligens store tagterrasse, hvis lige vil være svært at finde i det indre København. Her er plads til at mange mennesker kan sidde og nyde tilværelsen og hinandens selskab afskærmet fra resten af byens stress og jag.

Gården deles med de omkringliggende bygninger og er stadig ved at blive moderniseret med en forventet afslutning i efteråret 2018.

Med en placering lige ved Vandkunsten i København vil man have svært ved at komme tættere på centrum. Her er man i gåafstand til Indre Bys største seværdigheder; Tivoli, Christiansborg, Strøget, Christianshavn, Rådhuspladsen, Nyhavn og Kongens Nytorv er alle sammen under en kilometer fra boligen. Med en så central placering er det naturligvis også nemt at komme rundt til resten af byen, uanset hvilken transportform man har lyst til at benytte sig af. Skal man med offentlig transport, er der cirka en kilometer til nærmeste metrostation ved Kongens Nytorv - og i 2019 åbner der en metrostation endnu tættere på ved Gammel Strand. Københavns Hovedbanegård ligger også en lille slentretur på en kilometer væk. Indkøbsmuligheder er der også masser af i nærheden.

Vandkunsten er en hyggelig plads med gode caféer og barer ud til. Det er også et sted, hvor der er masser af aktivitet om aftenen, men lige så snart man træder ind gennem porten til baggården, hvor boligen befinder sig, så glemmer man lynhurtigt at man faktisk er midt inde i København.

Denne bolig er tiltænkt livsnyderen. Personen der ikke går på kompromis med kvalitet og som ønsker hjemlig hygge og ro samtidig med at man kan træde ud ad døren og være lige midt i centrum.

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.