Skodsborgvej 157, Holte

HERSKABSVILLA I SØLLERØD

Se bolig

Skodsborgvej 157,
2840 Holte

  • Kontantpris 6.745.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 6.826 kr.
  • Ejendomstype Villa
  • Energimærke D
  • Byggeår 1900
  • Om- eller tilbygget 1961
  • Grundareal 1234 m²
  • Boligareal 168 m²
  • Værelser 7
  • Stuer 3
  • Etager 3
  • Kælderareal 84 m²

MODERNE HERSKABSVILLA MED CHARME OG SJÆL

Dette idyllisk udseende hus, der mest af alt minder om noget fra en klassisk eventyrfortælling, har en fortrinlig placering i Søllerød få hundrede meter fra Geelskov og Ravnholm Skov, der i folkemunde omtales som Det Danske Schweiz grundet dens kuperede skovlandskab. På trods af den skønne natur, er man tæt på bl.a. den lokale Købmanden I Søllerød samt velrenommerede skoler og daginstitutioner.

I dette grønne åndehul ligger ejendommen, der er opført i 1900 og præsenterer sig selv flot. Facaden er hvid og grovpudset, og de mange sprossede vinduer bidrager med charme og sjæl. Grunden tæller 1.234 kvadratmeter, og den breder sig ud som en lukket oase omkring villaen. Den frodige beplantning er veltrimmet og kræver minimal pasning, og det bliver let som en leg at slå græsset med havetraktoren, der naturligvis følger med til ejendommen. I vil uden tvivl nyde synet af de store, majestætiske træer, og den hævede træterrasse står som kronen på værket. Herfra har man nemlig kig over haven, og den vender perfekt med sol fra tidlig eftermiddag til aften.

Hele stueetagen er renoveret fra A-Z i 2010. Det gælder både nye vinduer, gulve, køkken og den fine gennemgangspejs. I 2013 blev den store træterrasse bygget, og i samme forbindelse blev der omfangsdrænet til en faskine. Vinduerne på førstesalen er udskiftet mellem 2017 og 2018, og det samme gælder hoveddøren.

Hoveddøren åbner op til entreen i villaens stueplan. På denne etage ligger et køkkenalrum, en stue, en udestue, en gennemgang og et toilet. I køkkenalrummet og stuen er der lagt et massivt trægulv i ask, og i stuen er der en imponerende loftshøjde samt gennemgangspejs, der også kan ses fra entréen. Køkkenet er opført med hvide, grebsløse Svane-elementer samt luksuriøse hårde hvidevarer, der bl.a. tæller en kombiovn, en dampovn og et fransk gaskomfur. Alrummet udgør den ideelle spiseafdeling, og ved siden af ligger stuen, der kan indrettes præcis, som I ønsker. I forlængelse af stuen åbner den franske dobbeltdør op til villaens måske mest fortryllende rum, nemlig udestuen. Udestuen er dobbeltisoleret, og den bades i det smukkeste sollys gennem de store, sprossede vinduespartier. Her smyger terrassen sig naturligvis omkring.

Førstesalen er indrettet med boligens værelsesafdeling, der sikrer jer to store og regulære værelser med et dejligt lysindfald. Imellem dem ligger endnu en stue, der evt. kan indrettes som kontor, og herfra kan man tilgå hjemmets walk-in-closet. På etagen ligger naturligvis også et gæstetoilet samt badeværelset, der har kombineret badekar og brus. Nederst i ejendommen ligger en højloftet kælder, der er meget anvendelig. Hernede ses fire disponible rum, hvoraf tre har gulvvarme, et praktisk vaskebryggers samt et lækkert badeværelse fra 2014, der naturligvis også har gulvvarme.

Den beundringsværdige villa har adresse i hjertet af Søllerød. Her er landlig idyl med store grønne skovarealer på hver side, nemlig Geelskov og Ravnholm Skov. Især Ravnholm Skov er fantastisk med sine fine bakker, der bugter sig gennem landskabet – det er nemlig ikke for ingenting, at skoven har fået tilnavnet Det Danske Schweiz. Det er livskvalitet at have mulighed for at færdes her dagligt. Villaen ligger naturligvis også fordelagtigt for børnefamilien. Der er ikke andet end 200 meter til Vangeboskolen, og ved siden af ligger Ravneholm Skovbørnehave til de yngre børn. Søllerød ligger samtidig tæt på Holte Midtpunkts mange butikker samt motorvejen, når man skal videre rundt.

Billederne taler for sig selv.

Holte og Søllerød- ren idyl blot 20 kilometer nord fra København

Smukke ejendomme fra århundredeskiftet, søer, skove og nem adgang til alle hverdagens fornødenheder og København gør Holte og Søllerød til to attraktive steder at bo.

Holte ligger i mellem Rudersdal og toppen af Geels Bakke. Holte har fire kommunale folkeskoler: Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolen. Der er endvidere fine indkøbsmuligheder i Holte – blandt andet i Holte Midtpunkt – et stort indkøbscenter med et væld af dagligvare- og specialbutikker. Holteområdet består af de to bykvarterer Holte og Øverød/Paradiskvarteret.

Holte er også omgivet af skøn natur ved blandt andet Vejlesø, hvor man kan fiske og ro i kajak eller sejle båd. Holte er også omgivet af Geelskov, hvor man kan gå lange fredfyldte ture under de smukke, grønne trækroner og køre på mountainbike. Midt i skoven ligger skihopbakken Holtekollen med en lysløjpe.

Søllerød ligger mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen og tæt på både Nærum Station og Holte Station. I den ældste del af bydelen findes et gadekær, Søllerød Kro og Søllerød Kirke. Her ligger også Mothsgården, som nu er en del af Rudersdal Museer. På dette landsted har flere kulturpersonligheder boet, blandt andre Storm P.

Søllerød omgives mod nord af Søllerød Kirkeskov og Attemosen, mod nordøst af Vestermose og Kikhanerenden, mod nordvest af Søllerød Sø, mod vest af Geelskov, i syd ligger Ravnholm Skov og Mølleåen med forbindelse til Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave.

SE OG LÆS MERE OM HOLTE OG SØLLERØD HER

Ledige tider til fremvisning

Tilbage til datoer Næste dag

Jeg vil gerne booke en fremvisning

Annuller

Book fremvisning

For fremvisning uden for ovenstående tidspunkter kontakt os venligst telefonisk.